Baggrund

Hvorfor jeg lavede dem

Jeg hedder Esben, holder sabbatår og træner calisthenics. Push-up bars er noget af det simpleste udstyr, der findes, men dem jeg kunne købe var enten store plastikting, der fylder en halv taske, eller skruesamlinger, der arbejder sig løse, mens man bruger dem.

Det, der irriterede mig mest, var pakningen. Jeg ville have noget, jeg kunne smide i rygsækken uden at tænke over det — ikke to klodser, der skulle ligge hver for sig og altid endte med at blive væk fra hinanden.

Så jeg lavede mine egne. Rundstok fra byggemarkedet, endestykker printet hjemme på min egen printer, og to magneter til at holde det hele sammen. De første udgaver var for løse. De næste var for stramme. Et sted midt imellem fandt jeg den følelse, jeg gik efter — det tydelige klik, hvor man kan mærke, at de sidder fast, men stadig kan trække dem fra hinanden med vilje.

Nok folk spurgte, om de kunne købe et sæt, til at jeg begyndte at lave flere.

Sådan bliver de til

Der er ingen fabrik og intet lager. Endestykkerne printes enkeltvis i PETG — knap fire timer pr. sæt — og efterbehandles i hånden. Rundstokken skæres og slibes, og magneterne sættes i til sidst.

Jeg printer og pakker, efterhånden som bestillingerne kommer ind. Det betyder, at der går et par dage, før din pakke bliver sendt, men også at hvert sæt er samlet af en person og ikke af en maskine.

Hvor det er nu

Magbar er stadig et lille projekt. Belastningstesten er ikke kørt endnu, og når den er, kommer tallet på specifikationssiden — også hvis det ikke er så pænt, som jeg håber.

Har du spørgsmål, ideer eller kritik, så skriv endelig til hej@magbar.dk. Jeg svarer selv.